Ideally Indian

Ideally Indian

Types and Stereotypes in Indian Portrait Photography”.

25. oktober – 18. november 2012

KONTORprojects
Værnedamsvej, 7A, Baghuset
1819 Frederiksberg C

Deltagende kunstnere: Pushpamala N, (1956, Bangalore), Bharat Sikka, (1973, New Delhi) Nandini Valli Muthiah (1976 Chennai)

Udstillingen er kurateret af KONTORprojects i samarbejde med kurator Miriam Hinman Nielsen

Iscenesættelse, humor og performance er de centrale elementer i udstillingen “Ideally Indian”, Types and Stereotypes in Indian Portrait Photography”, der præsenterer tre nutidige, etablerede og internationalt anerkendte indiske fotografer sammen i Danmark for første gang. Udstillingen viser Bharat Sikkas poetiske og iscenesatte værker af indiske mænd, Nandini Valli Muthiahs farverige og stramt komponerede senarier med udklædte børn og Pushpamala N’s stiliserede selvportrætter hvor hun poserer som Indiske kvindetyper.

Nandini Valli Muthiah viser udvalgte værker fra serien “Remembering to forget”. Med denne serie genoplever Nandini den årlige indiske “Børnenes Dag”, som traditionelt fejres på Indiske skoler med en udklædningskonkurrence, hvor børn klæder sig ud som populære figurer og historiske ikoner. Nandini iscenesætter børn i udklædninger foran en baggrund, der mest af alt minder om en malet baggrund fra et klassisk indisk fotostudie. I udklædninger som politimand, engel, gudinde eller Batman står børnenes tilstedeværelse i kontrast til den europæiske by i baggrunden og skaber et surrealistisk scenarie. Drengen klædt ud som den heroiske hinduistiske gud Hanuman fra Ramayanaen bliver på en gang inkarnationen af guden og er på samme tid sig selv. Vi aner, at han måske ikke er helt komfortabel med situationen, hvilket giver hele scenen en ironisk karakter. Ved at vise os børn udklædt som deres helte og forbilleder eller måske snarere som samfundets forbilleder, giver Nandini os et indblik i de dominerende idealer, der hersker i den indiske kultur. Samtidig antyder børnenes holdning og de moderne udklædninger, som Batman, de klassiske forbilleders tiltagende meningsløshed.

  
Læs mere

Udstillingen er støttet af Center for Kultur og Udvikling