Foto: Sammy Baloji/ Alesandra BelloFoto: Sammy Baloji/ Alesandra Bello

Hvis kobber kunne tale

Udnyttelsen af råstoffer og arbejdskraft i DR Congo danner ramme om den congolesiske kunstner Sammy Balojis værker. ’Sammy Baloji kan opleves på Images-udstillingen En menneskeskabt tidsalder i Holbæk’.

Af Lotte Løvholm

Dybt under jordens overflade i den sydlige del af DR Congo arbejder børn og voksne med at bore huller til sprængstof for med stor præcision at bryde råstoffet kobber. Efter sprængningerne knuser de materialet og transporterer det op fra minen, hvor det bliver pulveriseret og blandet med en væske, der får kobberet til at udskilles.

I minens dyb
Kobber, der bl.a. anvendes til kabler og ledninger, er den største eksportvare. Tidligere var det den primære eksportvare for den belgiske kolonimagt, og kobberhandlen og arbejdsforholdene bærer fortsat præg af ulighed, krænkelser og udnyttelse. Udover udenlandske virksomheder driver lokale militser illegal minedrift. Det anslås, at 30 procent af minedriften i DR Congo i dag udføres af børn.

”Situationen er kompleks. Det er ikke til at sige, hvem der udnytter hvem,” forklarer Sammy Baloji.

Mørk historie
Udnyttelsen af DR Congos råstoffer har haft massive sociale og økonomiske konsekvenser og er direkte årsag til den seneste krig, der kostede flere millioner mennesker livet og sendte hundredetusindvis af mennesker på flugt. Sammy Baloji bruger kobberet som billede på DR Congos mørke historie, hvor millioner af mennesker døde som slaver under den belgiske kolonimagt. Ved at kigge på historien sætter Sammy Baloji spørgsmålstegn ved den ulighed, vi ser i dag. Det viser han blandt andet i sine fotomontager, hvor han sammenstiller arkivfotografier af congolesiske minearbejdere med nutidige fotografier af ruinerne fra industriens storhedstid.

Olafur Eliasson
Sammy Baloji kan ses som et led i Images udstillingerne En menneskeskabt tidsalder i Holbæk. I 2014 blev Sammy Baloji udvalgt til det prestigefyldte Rolex mentorprogram og modtog et års mentorskab hos den danske kunstner Olafur Eliasson. I samme periode udviklede Sammy Baloji et nyt værk til

Venedig Biennalen i 2015 bestående af kobberplader. I kobberpladerne ridsede han mønstre, der afspejler kropsudsmykningerne blandt de forskellige etniske grupper i Congo.

Ar og ritualer
Kropsudsmykningerne i Sammy Balojiis værker bygger på en gammel traditionmed permanente tatoveringer, der består af arvæv og bliver til ved at skære i huden med forskellige værktøjer, der giver forskellige symmetriske mønstre på ryg, mave og ansigt. Tatoveringerne har en rituel karakter og angiver blandt andet social identitet. Sammy Baloji forbinder i sine kobberværker udnyttelsen af landets råstoffer med menneskekroppen, der ikke har stor værdi.

”Arbejdskraften var en form for handel, og fanger og slaver blev tvunget til at arbejde i minerne. Situationen har ikke ændret sig meget siden kolonitiden. De her mennesker lever, producerer og arbejder. Men vi ser dem ikke. Vi ser dem ikke som mennesker,” siger Sammy Baloji.