• Foto: Vicenzo Floramo
  • Foto: Lene Esthave
  • Foto: Bernard Akoi-Jackson
  • Spoken word performeren Crystal Tettey introducerer skoleelever i DK til det talte ords kunst. Foto: Nii Odzenma
  • Refugees of Rap fra Syrien. Foto: Eric Larrayadieu

Book skoleworkshops med internationale kunstnere

Klæd jeres elever på til at forstå og agere i en global verden i forandring.

Med lige dele alvor og humor bryder indonesiske ind i folks hverdag for at pege på andre virkeligheder. Fra deres eksil i Europa bearbejder syriske rappere og kunstnere krig, tab og flugt og kritiserer Assad-regimet og Islamisk Stat. Med beats, rim og vers rejser poetry slammere på tværs af Afrika spørgsmål om identitet. Og i Pakistan undersøger performancekunstnere identitet, køn og seksualitet og udfordrer magtens og normers grænser for deres udfoldelse.

11.000 unge har allerede deltaget
For syvende år i træk tilbyder Center for Kultur & Udvikling kunstfaglige skoleworkshops med internationale kunstnere fra lande, mange associerer med fattigdom og konflikter. Siden 2010 har CKU’s skoleworkshops udfordret mere end 11.000 unges forestillinger om udviklingslandene. Mere end 100 kunstnere fra Mellemøsten, Afrika, Asien og Latinamerika har sat dagsordenen på over 100 folke-, efter- og gymnasieskoler og ungdomsinstitutioner i kommune over hele Danmark.

Professionelle kunstnere
I efteråret 2016 lander 14 kunstnere fra Pakistan, Indonesien, Ghana, Zimbabwe, Madagaskar og Syrien i Danmark. Sammen med danske kollegaer tilbyder de seks unikke workshops, der giver danske unge indsigt i, hvordan kunstnere skaber forandringer og belyser udfordringer i de lande, de kommer fra. De seks workshops bidrager til at styrke danske unges interkulturelle kompetencer og engelskkundskaber. I mødet med kunstnerne får eleverne desuden redskaber til at udtrykke deres holdninger og følelser gennem kunst, musik eller performance.

Målrettet 8.-10. klasse
De seks workshops henvender sig primært til 8.-10.-klasser på folkeskoler og privatskoler samt til gymnasier. De indeholder oplæg om kunstnernes personlige historier, kunstens rolle i kunstnernes hjemlande og et samarbejde om en kunstnerisk opgave. Der er også mulighed for at designe workshoppen, så den munder ud i en udstilling, performance eller koncert, hvor eleverne kan vise indbudte gæster, hvad de har lært.

Kombiner med kunstudstillinger og gratis undervisningmaterialer
Og i år kan de kunstfaglige workshops desuden kombineres med besøg og undervisningsaktiviteter på de 21 danske kunstinstitutioner, som er en del af det landsdækkende kunstprogram Images 2016. Under Images 2016 sætter op mod 100 kunstnere fra Afrika, Asien og Mellemøsten fokus på globale udfordringer og kunstnerens rolle i samfundet.  Og 1. maj publicerer Images Ung igen digitale undervisningsmaterialer, som sætter fokus på de kunstnere, som underviser under de kunstfaglige workshops.