El Anatsui udstiller på Trapholt under Images 16. Foto: Susan VogelEl Anatsui udstiller på Trapholt under Images 16. Foto: Susan Vogel

Globale fortællinger i glitrende gobeliner

El Anatsui syr gobelin-lignende installationer af kasseret metal, skruelåg og kraver fra spiritusflasker. De imponerende værker, som tager tusindvis af timer at skabe, retter fokus mod miljøforurening, alkoholmisbrug, den europæiske trekantshandel og rommens ankomst til Vestafrika.

Af Kathrine Storgaard Carlsen

Da de europæiske kolonistater som led i trekantshandlen sejlede hundredtusindvis af afrikanske slaver over Atlanten, spillede alkohol en central rolle. I de caribiske sukkerplantager høstede slaverne sukkerrør, som blandt andet blev anvendt i produktionen af rom. Når de europæiske skibe vendte tilbage til København, Liverpool og andre storbyer i Europa, var det med lasten fuld af sukker og rom. Sukkeret og mange af romtønderne forblev i Europa, mens resten blev transporteret til det daværende Guldkysten, hvor slavehandlerne modtog rom i bytte for flere slaver.

Alkohol, miljøforurening og koloniale relationer
Den europæiske kolonisering af Afrika er en af de mange globale fortællinger, som optager den ghanesiske kunstner El Anatsui, der blandt andet har udstillet på Venedig Biennalen, Pompidou-centret i Paris, Guggenheim-museet i Abu Dhabi og Museum of Modern Art i New York. I form af sammenvævede skruelåg og kraver fra spiritusflasker sætter fortællinger om alkoholens ankomst til Vestfrika, alkoholmisbrug og miljøforurening direkte spor i de imponerende skulpturelle værker, der har gjort El Anatsui verdensberømt.

På Trapholt udstiller El Anatsui, der i den internationale kunstverden omtales som en af Afrikas mest markante kunstnere, under Images for første gang en række af sine værker i Danmark. I store dele af Ghana og Nigeria findes ingen systemer til genbrug eller genvinding, og bjerge af plast og metal hober sig op i naturen. Det er i de enorme mængder af kasserede materialer, at El Anatsui har indsamlet de skruelåg og kraver fra plastikflasker med spiritusmærker som Dark Sailor, King Solomon og Top Squad, der udgør hovedingredienserne i mange af hans værker.

”Adskillige tanker fløj gennem mit hoved, da jeg fandt sækken med skruelåg ude i bushen. Jeg opfattede lågene som forbindelsesled mellem mit kontinent, Afrika, og resten af Europa. Genstande som disse blev bragt til Afrika af europæere, der kom som handlende. Skruelågene har stærke referencer til den afrikanske historie,” siger El Anatsui, som er født i 1944 i det daværende Guldkysten, da området stadig var under britisk kolonisering.

Tusindvis af arbejdstimer
Bag El Anatsuis skabelse af de storslåede værker ligger tusindvis af arbejdstimer og en overvældende nysgerrighed overfor materialernes oprindelse, historier, struktur og potentiale.

“Lågene er meget bløde. Det er nemt at rive dem fra hinanden og flade dem ud. Efter at have strakt dem, følte jeg, at det bedste ville være at samle dem for at lave et stort stykke; at nedtone deres lidenhed ved at akkumulere dem i en stor masse. Det var sådan det hele begyndte. Men processen er yderst arbejdskrævende. Allerførst skal der rives og strækkes og laves huller i de udfladede stykker, for så forsigtigt at sy dem sammen i sektioner, og efter noget tid at samle dem i større baner, inden arbejdet med at sætte dem sammen i større skala begynder,” fortæller El Anatsui.

Den 71-årige kunstner, der også er professor på University of Nigeria, har studeret skupltur og kunsthistorie på Kwame Nkrumah University of Science and Technology i Kumasi i Ghana. Dengang fokuserede uddannelsen stadig udelukkende på europæisk kunst, og alle undervisere var britiske. Det var fraværet af afrikansk kunst og den eurocentriske tilgang til kunsthistorien, der motiverede El Anatsui til at arbejde med lokale materialer og med inspiration fra afrikanske udtryksformer og kunsthåndværk. De første mange år arbejdede han primært med træ og ler. Hans far var en mester inden for den traditionelle ghanesiske kente-væverkunst, men El Anatsui lærte aldrig selv håndværket. Alligevel har hans værker stærke lighedstræk med de traditionelle kente-tekstiler, der væves i lange baner for derefter at blive samlet i større blokke. El Anatsuis værker bør dog ikke ses som en fortsættelse af den oprindelige vestafrikanske kunst, men som en dialog med det. De monumentale værker rejser et hav af spørgsmål om globale relationer og udfordringer, der påvirker os alle.