Læs, lyt, se og hør!
Her finder du alt materiale knyttet til Spoken Word workshoppen og forslag til, hvordan du kan bruge materialet i undervisningssammenhæng, hvad enten du har 1, 10 eller flere timer – eller måske skal bruge materialet til en projektopgave.
Workshoppens indhold
Workshoppen forener en sproglig-analytisk såvel som en kreativ-performativ tilgang, der resulterer i en performance for gymnasiets øvrige klasser, hvor både kunstnerne samt udvalgte elever fra workshoppen medvirker. Under workshoppen introduceres eleverne til spoken word og slampoetry som genrer, kunstnerne fortæller om deres oplevelser og igangsætter en diskussion af de kulturelle, sproglige og samfundsmæssige vilkår, som inspirerer og tilfører digterne deres betydning.
Eleverne vil herefter, i tæt samspil med kunstnerne, arbejde med at skrive deres egne tekster med udgangspunkt i deres personlige verdensbilleder eller ud fra bestemte tematikker. Eleverne lærer også om at formidle deres tekster scenisk og at deltage i en poetry slam konkurrence. Workshoppen suppleres af en dansk spoken word kunstner, som kan facilitere elevernes samarbejde med de internationale kunstnere.
- Beskrivelse af genren
- Oversigt over datoer
- Deltagende kunstnere: Outspoken, Comrade Fatso, Ngwatilo Mawiyoo, Sir Black
- Facilitator: Louise Cain
- Kordinator: Globale Partnerskaber/ Kirstine Tolborg 30 11 47 03
- Tekniske krav: Klasselokale, papir, blyanter til workshoppen samt 2 mikrofoner, mixer og højtalere (almindeligt lydsystem) og en sal/scene til den afsluttende performance.
- Forslag til brug af materiale i undervisningen




