Læs, lyt, se og hør!
Her finder du alt materiale knyttet til VJ workshoppen og forslag til, hvordan du kan bruge materialet i undervisningssammenhæng, hvad enten du har 1, 10 eller flere timer – eller måske skal bruge materialet til en projektopgave.
Workshoppens indhold
I workshoppen sættes fokus på, hvordan eleverne associerer billedmateriale og andet visuelt stof med audio/lyd ud fra fortolkende, fortællende og stemningsskabende perspektiver. Workshoppen indeholder både formidling, dialog og et kreativt forløb såvel som en performance på skolen, hvor kunstnere og udvalgte elever optræder. Under workshoppen vil eleverne indledningsvist høre om kunstnernes oplevelser i Afghanistan. Eleverne præsenteres for kunstnernes arbejde og introduceres til VJ’ing som kunstart.
Eleverne vil herefter arbejde i grupper i tæt samspil med kunstnerne for at skabe en visuel historie/fortælling/stemning som fortolkning af et lyd/audioklip af ca. 1 minuts varighed. Hver gruppe får et lydklip med billedmaterielle, videoklip og grafiske sekvenser, som kan anvendes, men eleverne har også mulighed for selv at finde supplerende klip på nettet fra bl.a. Youtube. Når materialet er valgt og finpudset, introduceres eleverne for de forskellige stykker software, som kan bruges til at remixe og præsentere videoerne. Derefter klipper de i videoerne live til musikken på en videoprojektor.
- Beskrivelse af genren
- Beskrivelse af lande, som kunstnerne kommer fra: Afganistan
- Oversigt over datoer
- Deltagende kunstnere: Waheedulleh Azizi, Mustafa, Ahmed Usman
- Workshop facilitator: Dark Matters
- Workshop koordinator: Salaam Film og Dialog/ 32 11 81 88
- Download tekniske krav: Vj tech rider
- Forslag til brug af materiale i undervisningen




